Støttrup er eksperter i at føre retssager – ofte af stor økonomisk og principiel betydning.
Vi er i branchen kendt for vores høje faglighed, og vi går aldrig på kompromis med vores egne krav til etik, faglig kompetence eller kvalitet. Vi er pragmatiske i vores tilgang, og vi er meget bevidste omkring, at vi skal medvirke til at løse de udfordringer, vores klienter står over for, og ikke bidrage til konflikten.
Vi adskiller os fra mange andre advokater, ved at vi har kommerciel forståelse. Vi ved, at det ikke altid er i vores klienters interesse at føre en retssag, også selvom det rent juridisk giver mening. Det kan for eksempel være i sager, hvor økonomi, personlige og erhvervsmæssige relationer eller omdømme taler for at søge sagen løst på anden vis.
Det kan imidlertid ikke altid undgås, at man på den ene eller den anden måde bliver impliceret i en retssag. I den forbindelse er det afgørende at vælge en kompetent og erfaren procesadvokat. Langt fra alle advokater fører i det daglige retssager eller går i retten. Det at føre retssager er et håndværk, som skal erfares og vedligeholdes. Hos Støttrup & Partnere har vi både den teoretiske viden og den praktiske erfaring, der skal til for at opnå det bedst mulige resultat.
For at vi kan rådgive bedst muligt om, hvorvidt og hvordan en sag skal føres, bruger vi meget tid på forarbejdet og ikke mindst risikovurdering. Grundigt forarbejde og afdækning af potentielle risici er en forudsætning for, at den rigtige strategi bliver anlagt. Alt for mange bruger ikke nok tid på den indledende fase. Det kan vise sig at blive dyrt sparede penge, idet strategien er det fundament, hvorpå man bygger og henholdsvis taber eller vinder sagen. Det kan også være, at den grundige risikovurdering gør, at vi vurderer, at sagen i stedet bør søges forligt.
Vi har ikke ambitioner om at være de største, men derimod de bedste, til det vi laver. Vores klienter står ofte over for komplekse udfordringer, som det kræver stor teoretisk viden, men også branchemæssig indsigt og kommerciel forståelse at løse – vel at mærke på en måde som er værdiskabende for vores klienter.
Kontakt os på telefon 61 10 15 05 mandag – fredag mellem kl. 09:00 – 17:00.
Eller på mail info@stlaw.dk
– Vi giver altid en gratis vurdering af din sag.