Due diligence

Due diligence, oversat til dansk “rettidig omhu”, kan bedst beskrives som værende en kommerciel og juridisk undersøgelse af køber. Det bliver oftest anvendt i forbindelse med virksomhedshandel, og er en benævnelse for den undersøgelse, der bliver foretaget af køber i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. Ud fra en due diligence undersøgelse bliver der udformet en due diligence rapport.

 

Hvad er due diligence?

Due diligence er en gennemgang af et eksisterende selskabs forhold og bliver ofte udformet i forbindelse med et salg/køb af et selskab.

Due diligence er som nævnt en undersøgelse af et selskab, der udarbejdes for at kunne bekræfte eller afkræfte diverse fakta og detaljer om det gældende selskab. Herunder og måske vigtigst handler det om at afdække potentielle risici, der er i forbindelse med det selskab, der står til at blive solgt eller købt. Undersøgelsen består af at undersøge selskabets kommercielle og juridiske forhold, inden transaktionen gennemføres.

 

Hvad er due diligence rapport?

Efter udført due diligence, bliver due diligence-rapporten udarbejdet. Rapporten er en redegørelse, udarbejdet på baggrund af den oprindelige due diligence. Afhængig af transaktionens størrelse og kompleksitet vil due diligence-rapporten blive udformet i overensstemmelse med de forhold, der er fundet ved undersøgelsen. Ofte vil der ved mindre selskaber blive undladt udarbejdelse af en større rapport af hensyn til transaktionsomkostninger i modsætning til, hvis der er tale om et større selskab, hvor der er mere komplekse forhold, der gør sig gældende.

 

Due diligence i 5 trin

Processen for due diligence er i høj grad der, hvor køber kan fornemme, hvorvidt selskabet er veldrevet, og om hvorvidt det er en god handel at købe. Køber kan i due diligence-processen tage stilling til, hvilke midler der skal tages i brug for at kunne drive selskabet fremadrettet og forholde sig konkret til selskabets potentiale for køber, herunder hvordan køber skal stille sig til de risici, som transaktionen er forbundet med.

Eksemplet tager udgangspunkt i processen fra begge parters perspektiv, men kan på flere måder konkret afvige, da alle transaktionsforløb er forskellige, henset både til selskabet der skal handles forhold og parternes forberedelse på transaktionen, parternes risikovillighed og ikke mindst den tidshorisont, transaktionen ønskes gennemført i.

 

1. Materialeindsamling

Køber fremsender en “Request-list” med de oplysninger, som køber og købers rådgivere finder nødvendige for at kunne undersøge virksomheden. Sælger og sælgers rådgivere indsamler herefter det ønskede materiale. Det er også i denne proces, at sælger og sælgers rådgivere skal vurdere, hvorvidt de oplysninger køber efterspørger er af en karakter, som betyder disse enten ikke skal udleveres på dette stadie i processen eller om der er særlige lovgivningsmæssige krav til, hvordan disse oplysninger skal behandles i forbindelse med overleveringen til køber.

 

2. Købers gennemgang af materiale

Efter at materialet er indsamlet, er det tid til, at køber og deres tilhørende rådgivere skal gennemgå materialet. I denne del af processen vil der ikke unormalt dukke forhold op, som eventuelt skal belyses yderligere, hvorfor der her kan ske yderligere opfordringer fra køber til sælger om at fremlægge yderligere materiale.

 

3. Datarum

Det ses oftest, at transaktionerne etableres i et virtuelt datarum, hvor al materiale samles og gøres tilgængeligt for køber. Det aftales indledningsvist mellem parterne, hvem af dem der skal bestalte datarummet. I datarummet bliver materialet navngivet efter en aftalt standardiseret syntaks. Materialet bliver placeret i en ”mappe struktur” aftalt mellem parterne, for at både køber og sælger let kan tilgå og skabe sig et overblik over materialet og supplere yderligere til det allerede afgivne materiale fra sælger, hvis dette bliver nødvendigt.

 

4. Adgang til materiale

Efter indsamling, gennemgang og digitalisering af materiale, skal sælger give køber adgang til materialet. Sælger kan have en berettiget interesse i at indføre adgangsbegrænsninger i det virtuelle datarum. Disse adgangsbegrænsninger er til for, at adgangen for køber gradueres, alt efter hvad sælger mener bør fremlægges i forskellige faser af transaktionen. Dette skyldes, at sælger ved at give køber adgang til materialet reelt gør sig sårbar i relation til, hvad disse oplysninger kan bruges til.

 

5. Dokumentation

Det samlede datarum bliver efter transaktionen ”forseglet” til både køber og sælger, og datarummet indgår nu som bilag i overdragelsesaftalen. Dokumentationen bliver lagret på en sikret digital enhed i form af et USB drev, harddisk mm., inden det virtuelle datarum bliver lukket. På den måde har køber og sælger hver deres eksemplar og den nødvendige underliggende dokumentation. Dokumentationen er afgørende i de situationer, hvor der efter transaktionens gennemførsel opstår tvister mellem parterne.

 

Due diligence forhold, der er værd at undersøge

Due diligence undersøgelser kræver en tilrettelægning mellem køber og sine rådgivere. Undersøgelsen vil altid være præget af, hvilket selskab der er tale om, hvilken branche det pågældende selskab beskæftiger sig med mv.

Som eksempler på forskellige forhold, der kan være tale om, kan nævnes:

  • Juridiske due diligence af kontrakter i form af f.eks. leverandør kontrakter, ansættelseskontrakter mv.
  • Immaterielle rettigheder – er disse sikret behørigt og ejer selskabet reelt de ønskede rettigheder.
  • Finansiel due diligence, der kan omfatte analyse af selskabets omsætning, omkostninger, gæld, behov for finansiering mv.
  • Skattemæssig due diligence, der omfatter selskabets skattemæssige forhold og transaktionens skattemæssige konsekvenser for henholdsvis køber og sælger.

Som det kan ses i eksemplerne, kan der tænkes mange forskellige forhold ind i due-diligence processen, som vil afhænge konkret af, hvilket selskab der er tale om. Det skal dog nævnes, at det er en god idé at både sælger og køber indgår en hemmeligholdelsesaftale (NDA), der har til formål at forhindre køber i at misbruge de givne informationer om virksomheden, såfremt handlen ikke går igennem. Dette kan køber også nyde gavn af, da vedkommende kan have interesse i at holde sine intentioner hemmelige over for andre konkurrenter i markedet, der kunne benytte sig af den viden om, at køber er på ”opkøb” i markedet.

 

Kontakt os på telefon 61 10 15 05 mandag – fredag mellem kl. 09:00 – 17:00.
Eller på mail info@stlaw.dk
– Vi giver altid en gratis vurdering af din sag.