Vores ekspertise er koncentreret om få retsområder. Det giver os den dybe indsigt, der gør det muligt at omsætte kompleksitet til klare, holdbare løsninger.
Vi har bevidst valgt at fordybe sig i udvalgte juridiske områder. Det giver os mulighed for at dykke ned i detaljerne og levere målrettet og kvalificeret rådgivning. Som mindre kontor er vi altid tæt på de klienter, vi arbejder for.
Du møder ikke tunge processer eller lange kommandoveje – men advokater, der kender din sag og handler hurtigt. Vi tror på, at de bedste resultater skabes, når jura og forretning forenes i løsninger, der både er praktiske og holdbare.
Hos os er nærhed, tilgængelighed og faglig præcision ikke bare værdier – det er vores måde at arbejde på.
Vi er dedikerede til at tilbyde juridiske ydelser, der ikke bare opfylder, men overgår dine forventninger
Der er yderligere de seneste år kommet en større bevågenhed på området for særligt selskaber, der nu i højere grad er opmærksomme på at være i compliance med reglerne. Dette kan dog vise sig at være mere vanskeligt, end man umiddelbart tror. Derfor kan der være behov for ekstern hjælp både i form af revisorer og advokater for at kunne navigere i de forandrende regelsæt.
Vi har stor erfaring med at indgå i diverse rådgiver teams, hvorfor vi hurtigt kan indgå sammen med revisorer, ledelse, konsulenter mv. i mere komplekse spørgsmål og sager.
Vi rådgiver inden for en række områder inden for skatte- og momsretten. Vi rådgiver eksempelvis inden for følgende områder:
Der gælder forskellige regler for beskatning af kursgevinst, som afhænger af flere faktorer. Imidlertid har reglerne stor betydning for tilrettelæggelse af investeringer. Det skyldes, at der fremkommer både spørgsmål om, hvilken skattesats en gevinst skal beskattes efter og ikke mindst hvilke muligheder der er for at opnå et fradrag, såfremt man realiserer et tab.
Som følge af de ofte komplicerede kursgevinstbeskatningsregler kan der opstå et behov for ekstern kvalificeret hjælp fra eksempelvis en advokat. Advokaten kan hjælpe med at navigere rundt i de forskellige skatteregler og finde en løsning, der tilgodeser det bedst mulige resultat under reglerne.
Et generationsskifte betyder i grove træk, at en virksomhed på baggrund af ejerens alder, død eller ønske om at trække sig tilbage skal overdrages. Et generationsskifte kan ofte være en kompliceret proces, som kræver, at man tager stilling til en række forhold, for at skiftet kan blive succesfuldt.
Spørgsmål omkring de skattemæssige virkninger af et generationsskifte, hvem der skal overtage virksomheden samt om virksomheden i det hele taget er klar til et generationsskifte, er de mest gængse spørgsmål, som trækker sig. I denne forbindelse er de skattemæssige betragtninger ofte af afgørende betydning for valg af model, hvorefter skiftet skal gennemføres. Årsagen hertil er, at de skattemæssige konsekvenser, der udløses som følge af generationsskiftet, kan have drastisk indvirkning på den likviditet, der skal være tilstede for, at generationsskiftet kan gennemføres ordentligt.
På grund af den typiske komplicerede størrelse et generationsskifte er, opstår der ofte et behov for ekstern kvalificeret hjælp fra en advokat. Advokaten kan sikre, at rammerne for skiftet er sat på den mest hensigtsmæssige måde og dermed også bidrager til den succes, som generationsskiftet skal være.
Der gælder forskellige momsregler, når du handler med udlandet. Momsreglerne bliver hurtigt ganske komplicerede. Imidlertid har momsreglerne i mange situationer en enorm påvirkning på virksomheders mulighed for at være konkurrencedygtige. Det ses ofte, at moms og afgifter er helt afgørende betragtninger i virksomheders forretningsmodel.
Derfor er der rigtig god grund til at undersøge om virksomhedens forretningsmodel reelt kan lade sig gøre under momsreglerne.
I forbindelse med køb og salg af virksomheder vil man ofte opleve, at skattemæssige forhold kan være af afgørende betydning. Dette for eksempel i situationer, hvor man opkøber et selskab i en hel overdragelse (anparter eller aktier), hvorefter køber nu indtræder i det købte selskabs skattemæssige forpligtelser. Her kan der være ubehagelige overraskelser, men også skattemæssige overvejelser om struktureringen af handlen, da dette kan udløse ikke tilsigtede skattemæssige konsekvenser. Dette kan i værste fald kan betyde, at overdragelsen bliver en ganske dyr affære, som kan påtvinge særlige likviditetsudfordringer.
På grund af de mange aspekter ved køb og salg af en virksomhed, og de ganske betragtelige konsekvenser der kan udløses som følge af overdragelsen, er der et behov for kvalificeret ekstern hjælp f.eks. i form af en advokat. Advokaten kan hjælpe med at få tilrettelagt den rette struktur og hjælpe med at få afdækket potentielle risici, så køber er i stand til at træffe den bedst mulige kommercielle beslutning.
Vi er i branchen kendt for vores høje faglighed, og vi går aldrig på kompromis med vores egne krav til etik, faglig kompetence eller kvalitet. Vi er pragmatiske i vores tilgang, og vi er meget bevidste omkring, at vi skal medvirke til at løse de udfordringer, vores klienter står over for, og ikke bidrage til konflikten.
Vi adskiller os fra mange andre advokater, ved at vi har kommerciel forståelse. Vi ved, at det ikke altid er i vores klienters interesse at føre en retssag, også selvom det rent juridisk giver mening. Det kan for eksempel være i sager, hvor økonomi, personlige og erhvervsmæssige relationer eller omdømme taler for at søge sagen løst på anden vis.
Det kan imidlertid ikke altid undgås, at man på den ene eller den anden måde bliver impliceret i en retssag. I den forbindelse er det afgørende at vælge en kompetent og erfaren procesadvokat. Langt fra alle advokater fører i det daglige retssager eller går i retten. Det at føre retssager er et håndværk, som skal erfares og vedligeholdes. Hos Støttrup & Partnere har vi både den teoretiske viden og den praktiske erfaring, der skal til for at opnå det bedst mulige resultat.
For at vi kan rådgive bedst muligt om, hvorvidt og hvordan en sag skal føres, bruger vi meget tid på forarbejdet og ikke mindst risikovurdering. Grundigt forarbejde og afdækning af potentielle risici er en forudsætning for, at den rigtige strategi bliver anlagt. Alt for mange bruger ikke nok tid på den indledende fase. Det kan vise sig at blive dyrt sparede penge, idet strategien er det fundament, hvorpå man bygger og henholdsvis taber eller vinder sagen. Det kan også være, at den grundige risikovurdering gør, at vi vurderer, at sagen i stedet bør søges forligt.
Vi har ikke ambitioner om at være de største, men derimod de bedste, til det vi laver. Vores klienter står ofte over for komplekse udfordringer, som det kræver stor teoretisk viden, men også branchemæssig indsigt og kommerciel forståelse at løse – vel at mærke på en måde som er værdiskabende for vores klienter.
Vi har stor erfaring med køb og salg af fast ejendom og ejendomsselskaber. Vi bistår alle fra private til virksomheder og boligselskaber – herunder også almene boligselskaber. Vi bistår vores klienter i alle forhold i forbindelse med køb og salg af fast ejendom. Dette gælder f.eks. vilkårene for overdragelsen, afdækning af risici, due diligence, forhandling og strukturering af ejerskabsform – men også det rent praktiske som f.eks. tinglysning. Vi bistår med andre ord vores klienter fra start til slut, hvad end der er tale om private eller virksomheder.
Det er ikke usædvanligt, at køber i forbindelse overtagelsen af et hus eller en lejlighed konstaterer skjulte fejl og mangler derved. Vi har stor erfaring med bevisoptagelse, syn og skøn og det at føre retssager om mangler ved fast ejendom. Vi ved, hvornår det kan betale sig at føre en retssag, og hvordan man bedst griber det an. Vigtigst af alt ved vi, hvornår det ikke kan betale sig. Vi har i øvrigt stor erfaring med at føre forsikringssager, og vi kan rådgive om mulighederne for at få sagsomkostningerne dækket enten helt eller delvist af dit eller jeres forsikringsselskab.
For at vi kan påtage os sagen, skal sagsgenstanden dog have en vis størrelse – ellers kan vi simpelthen ikke overholde vores mantra om aldrig at gå på kompromis med vores egne krav til etik, faglig kompetence og kvalitet.
Vi rådgiver også om projektudvikling af fast ejendom i Danmark. Vi rådgiver om alle projektets faser, hvad end det drejer sig om renovering og omlægning af eksisterende bygninger. Dette gælder f.eks. fra beboelse til erhverv eller omvendt, nedrivning af ældre ejendomme med henblik på nyopførelse eller opførelse af nybyggeri til boligudvikling eller udlejning i nye bolig- og erhvervsområder. Vi har tillige erfaring med projektudvikling inden for den almene sektor.
Vi rådgiver i øvrigt om de skatte- og momsmæssige aspekter i forbindelse med projektudvikling, beskatning ved videresalg og skatteoptimering.
Vi har stor erfaring med alle byggeriets retsforhold, og vi bistår såvel små og mellemstore virksomheder som private i forbindelse med diverse byggesager – ofte af stor økonomisk betydning. Der er normalt meget på spil og mange risici forbundet med den type af sager – herunder risiko for følgeskader og ikke mindst forsinkelse. Navnlig hvis tvisten ender i indtil flere stadeforretninger, voldgift eller for den sags skyld en civil retssag. Det stiller særlige krav til en saglig og pragmatisk tilgang.
I den indledende fase bistår vi med forhandling samt udarbejdelse og gennemgang af kontrakter. Undervejs i processen kan vi løbende bidrage med juridisk sparring. Eksempelvis rådgivning i forbindelse med uforudsete hændelser og forhindringer i byggeriet, men også om mangler og syn og skøn. Entrepriseret er et regel-tungt område, og der er rigtig mange regler og formalia, man skal have styr på. Overholder man ikke formalia, og giver man f.eks. ikke fornødent varsel, kan det hurtigt få retsfortabende betydning. Det er derfor vigtigt at alliere sig med en advokat med speciale i entrepriseret.
Vores fokus er altid på at sikre fremdriften i byggeriet, og – om muligt – at undgå konflikt. Er konflikten uundgåelig, kan vi bistå med hele processen, og vi har omfattende erfaring med teknisk komplicerede syn og skøn, stadeforretninger, voldgift og retssager.
Modtager du en forespørgsel om oplysninger, betyder dette, at Skattemyndighederne er ved at undersøge nogle forhold, som kan resultere i en afgørelse fra Skattemyndighederne om ændring af virksomhedens skatte-afgiftstilsvar.
Skatte- og afgiftsområdet er ganske komplekst, og derfor anbefales det, at du kontakter en advokat, som kan vurdere afgørelsen. Det er vigtigt, at man tidligt i forløbet får sikret den nødvendige dokumentation. Dette er ofte et samspil mellem virksomheden, virksomhedens revisor og advokaten.
Det er afgørende for en sags udfald, at den nødvendige dokumentation er tilstrækkelig til, at advokaten kan føre din sag mest hensigtsmæssigt.
Det er vigtigt, at en skattesag håndteres korrekt fra start, hvorfor man hurtigst muligt bør kontakte en advokat, når skattemyndighederne henvender sig.
Støttrup Advokater har stor proceserfaring og fører skattesager ved skatteankenævnene, Landsskatteretten og ved Domstolene.
Vores team er velbevandret i proces og tager hånd om sagen fra start til slut. Derudover giver vi altid en gratis indledende vurdering af sagen, så der kan træffes beslutninger omkring det videre forløb.
Vi yder derudover rådgivning i forbindelse med garantier, transporter og anden form for sikkerhedsstillelse, og vi har ført et betydeligt antal retssager og sager for voldgiftsnævn, ligesom vi ofte deltager i syns- og skønsforretninger.
Vi rådgiver alle aktører indenfor entreprise og infrastruktur, herunder entreprenører, projektinvestorer, långivere, statslige organer, rådgivere og forsikringsselskaber og ejere, og vi leverer kommercielt orienterede løsninger til vores klienter, med henblik på at sikre bygge- og anlægsprojekters færdiggørelse til tiden og uden budgetoverskridelser.
Vi er meget fokuseret på de kommercielle aspekter, hvad enten der er tale om interne selskabsretlige forhold eller om der er tale om en transaktion, omstrukturering eller en ejer konflikt, der skal løses.
Vi tilpasser vores team til den enkelte klient og opgave, så der opnås det bedst mulige resultat – både i relation til den faglighed der er påkrævet og den økonomiske omkostning.
Vi mener, at det bedste resultat skabes ved en god forståelse for vores klienters forretning. Derfor tager vores rådgivning altid sigte på, at der er en sammenhæng med både de juridiske aspekter og de forretningsmæssige hensyn, der er tilstede.
Vores DNA er innovation og vi har derfor opbygget en platform, der faciliterer en effektiv kommunikation mellem de forskellige rådgivere og klienten. Dette giver et stærkt overblik over de forskellige faser for alle involverede i processen.
Vi er altid tilgængelige i forløbet og forholder os proaktivt for at få afdækket så mange potentielle problemer, der kan opstå, før de opstår. Dette sikrer det mest gnidningsfrie og hensigtsmæssige forløb. Vi går derfor op i, at der er god kemi både blandt de forskellige rådgivere og klienten.
Et generationsskifte forekommer når en virksomhed overdrages til den næste generation i ejerens familie, eller til en medarbejder.
Generationsskifte kan være en kompliceret størrelse. Der er en længere række forhold, der skal tages stilling til. For at et generationsskifte af en virksomhed kan gøres succesfuldt, involverer det en gennemgang af virksomhedens forhold, virksomhedsejerens personlige forhold – herunder familie og arveretlige forhold og ikke mindst de skattemæssige konsekvenser der udløses som en del af generationsskiftet.
Der er for det meste tale om en stor – hvis ikke den største – beslutning i deres erhvervsmæssige liv. Derfor skal sådan en beslutning også tages på det bedst mulige grundlag.
Overdragelsen i forbindelse med et generationsskifte, kan bl.a. ske ved succession. Succession betyder, at den nye ejer af virksomheden overtager tidligere ejers skattemæssige forpligtelser. Altså at den nye ejer skal betale den Skat af handlen som den gamle ejer eller skulle have betalt.
Den nye ejer indtræder altså i gamle ejers skattemæssige stilling. Det angår anskaffelsessum, -tidspunkt og afskrivninger.
Overdragelse med succession efter reglen ABL § 34 kan gå til:
Det er ligeså et krav, at successionen sker til en person, der er fuldt skattepligtig i Danmark, så gevinsten ved fremtidigt salg af de overdragede aktier beskattes efter danske regler.
Udskyd beskatning ved generationsskifte
Der er flere forskellige muligheder, hvorpå skatten der udløses ved generationsskiftet kan udskydes når du overdrager virksomheden til en ny ejer. Dette hjælper særligt på den likviditetsbelastning der kan udløses, som følge af den beskatning generationsskiftet udløser.
Det er derfor vigtigt, at få gennemgået virksomhedens forhold tidligt i forløbet, så den mest hensigtsmæssige løsning kan opnås.
Du skal som ejer gøre op med dig selv, hvornår det rette tidspunkt er for at igangsætte generationsskiftet. Det er i den forbindelse en god idé at overveje, hvordan generationsskiftet skaber størst mulig fleksibilitet.
Forberedelserne til et generationsskifte finder oftest sted, på det tidspunkt, hvor du føler det er for tidligt at gå i gang. Har du planer om at overdrage virksomheden videre, er det bedst med en langsigtet plan og langsigtede beslutninger i virksomhedens livscyklus. Det skaber både en god balance for dig selv som nuværende ejer, og for den fremtidige ejer, der skal tage over i virksomheden.
Forberedelsen til gennemførelsen af generationsskiftet er stærkt afhængig af virksomhedens størrelse og ikke mindst de udfordringer der skal imødegås inden skiftet kan foretages fordelagtigt for virksomheden. Særligt i mellemstore og store virksomheder er det meget normalt, at forskellige rådgivere løbende bidrager med, at få gjort virksomheden klar, i en længere periode inden selve skiftet eksekveres.
Et generationsskifte indeholder også mange faldgruber. Du kan eksempelvis som ejer ikke i tide have vurderet fremtiden, hvilket gør at du risikerer at blive fanget i at skulle fortsætte driften af virksomheden længere tid end forventet. Det kan have den negative effekt, at der er stor risiko for at nedbryde værdien i virksomheden.
En manglende vurdering af hensigtsmæssigheden af virksomhedens struktur og likviditets og finansieringsbehov, kan forsinke og vanskeliggøre generationsskiftet i en sådan grad, at generationsskiftet umuliggøres. På samme måde kan overvejelser omkring familie og arveretlige forhold have en stor effekt på muligheden for gennemførsel af generationsskiftet.
Som ejer står du i den udfordring, at der skal være midler og ressourcer til at sikre virksomhedens fremtid, så den kan leve videre efter generationsskiftet. På samme tid er det også vigtigt, at din egen levevis, efter generationsskiftet er sikret. Det er derfor vigtigt at have en velplanlagt overgang af generationsskifte, så både den gamle ejer og den nye ejer står stærk.
Støttrup & Partners bistår ejerne og ledelsen med at tilrettelægge og gennemføre generationsskiftet. Vi indgår som en del af virksomhedens rådgiverteam og vi har stor erfaring med at koordinere den indsats, der skal til for at komme igennem generationsskiftet på en god måde.
Kontakt os gerne helt uforpligtende for en snak om forløbet og hvad vi nærmere kan bistå med.
Eksempler herpå er;
Kontakt os for et uforpligtende møde, hvor vi drøfter jeres behov, og hvor vi kan bistå jer med løsninger.
Oplev den forskel Støttrup Advokater har gjort for vores klienter.
Denne cookiepolitik er baseret på kravene i ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”. Bekendtgørelsen indeholder en række regler angående information om og samtykke til, hvilke cookies der lagres på din computer.
Når du besøger dette website, indsamles en række oplysninger om dig, din computer og din adfærd på websitet. I denne cookiepolitik kan du læse detaljeret om de informationer, vi indsamler, hvordan vi behandler oplysningerne, hvad vi bruger dem til, hvem der har adgang til oplysningerne, og hvem du kan kontakte om de indsamlede oplysninger.
Ved at besøge og anvende dette website giver du samtidig dit samtykke til denne cookiepolitik og indsamlingen af oplysningerne om dig.
Når du besøger dette website modtager du automatisk en eller flere cookies. Hvis du ikke ønsker at modtage cookies, kan du klikke HER for at få en vejledning om, hvordan du undgår at modtage cookies og sletter de cookies, der ligger på din harddisk.
Hvis du sletter eller blokerer cookies, vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.
Websitet indeholder cookies fra tredjeparter, der omfatter, men ikke er begrænset til, Google Analytics, Google Ads og Facebook marketing.
En cookie er en lille tekstfil, der lagres i din browser og genkendes af websitet ved tilbagevendende besøg. Denne gør det muligt at sende individualiseret information til din browser. En cookie kan indeholde tekst, tal eller f.eks. en dato, men der er ingen personlige oplysninger gemt i en cookie. Den er ikke et program og den kan ikke indeholde virus.
De cookies, der er sendt til dig fra dette website, vil blive opbevaret i højst 24 måneder fra sidste gang, du var inde på websitet. Hver gang du genbesøger vores website, forlænges perioden. De pågældende cookies opbevares derfor i højst 24 måneder fra dit seneste besøg på vores website.
Hvis du ikke ønsker at modtage cookies, kan du blokere for alle cookies, slette eksisterende cookies fra din computer eller modtage en advarsel, før der gemmes en cookie. Du kan få yderligere oplysninger om hvordan du undgår cookies ved at klikke HER.
Linket indeholder en vejledning for de mest almindelige og anvendte browsere, men enkelte vil ikke være nævnt. Du kan som regel bruge hjælpefunktionen i din browser for at få mere information om cookie-indstillinger. Dette gør du typisk ved at trykke F1 på din pc. Søg efter “cookies”.
Vi bruger cookies for at fastlægge, hvem der besøger vores website samt til at føre demografiske og brugerrelaterede statistikker. På den måde får vi mulighed for at tilpasse og oprette indhold og tjenester, der stemmer overens med dine og øvrige brugeres interesser og ønsker.
Vi bruger også cookies til at levere målrettede online annoncer. Det samme gør sig gældende i forbindelse med spørgeskemaundersøgelser, analyser og lignende. Ved alle reklameformater registrerer vi, om du klikker på de leverede annoncer.
Enkelte samarbejdspartnere, f.eks. Google, sætter cookies via vores website og har adgang til oplysninger indsamlet via cookies sendt fra vores websites.
Disse cookies anvendes ikke til registrering af personoplysninger, med mindre du selv udtrykkeligt giver tilladelse hertil.
Data kan videregives til tredjeparter i anonymiseret form med det formål at målrette markedsføring og opnå bedre viden om brugere på de enkelte websites og det danske marked generelt. Oplysninger kan også videregives til tredjeparter, hvis dette kræves i medfør af myndighedskrav.
I dette afsnit finder du en oversigt over, hvilke annoncenetværk, der sender cookies via vores website:
Google.
Facebook.
Disse cookies bruges til at målrette annoncer mod dig baseret på, hvad der vurderes mest relevant ud fra indholdet på de sider, du besøger og har besøgt tidligere. Ønsker du ikke at indgå i disse netværk, kan du fravælge dem samlet eller individuelt her: https://minecookies.org/fravalg
Hvis du ønsker nærmere oplysninger om dette website og brugen af cookies, er du velkommen til at kontakte os.
Udgiver
Danmarks digitale advokater
Stationsparken 26 2. sal
2600
Glostrup
70 71 91 21
info@stlaw.dk
Opdateret December 2019